Fredensborg Golfklub
- Published on this site: 23-05-2020 19:37:00
Share on twitterFredensborg Golfklub
Vores herreklub har i år valgt at afvikle vores interne turnering i Danmark pga. covid-19 og det skulle vise sig at være en god idé! Dette er 2. dagen og efter en pragtfuld overnatning på Hotel Bretagne har vi kørt ca. 20 minutter for at nå Fredensborg Golfklub. Udefra ser det ikke ud af meget, en forholdsvis bred og kuperet bane, men det skal vise sig at vi får noget af en overraskelse. For banen har meget mere at byde på end vores førstehåndsindtryk!
Banen blev indviet den 12. september 1992 og er tegnet af Rolf Henning-Jensen. En skov- og parkbane med et par overraskende huller, hvor du stopper op og tænker wauv! Som hul 7 med Jørgen Utzons ”Fredensborghuse” i baggrunden :) og hul 12 med teestedet helt inde i skoven på en lille “badebro” med udslagsmåtte og udkigstårn. På hul 18 skal du være sikker på ikke at flække den, for greenen vokser nærmest ind i det flotte klubhus med den dejlige terrasse, som indbyder til iskold fadøl efter endt spil.
Klubben modtog Fredensborg-Humlebæk kommunes Miljøpris i 2000 og er fortsat blandt de førende danske klubber, hvad angår miljø- og banepleje. Vi ser det lige inden vi går ud på hul 1, hvor flere fuglehuse pynter træerne. Der er nogle her som gør lidt udover det sædvanlige :) Efter lidt større research finder vi faktisk ud af at der er ophængt 150 stærekasser, 50 mejsekasser, 2 hvinandekasser, 2 uglekasser og 2 tårnfalkekasser.
Vi står nærmest midt inde i proshoppen, da vi kommer ind i klubhuset Den drives af Rikke og Robert Greve - Grevernes Golfshop. Besøg deres online shop - klik her
I sekretariatet bliver vi mødt af det venlige personale og får udleveret baneguide og en detaljeret instruktion i deres online baneguide som findes som app - læs mere her.
Quick facts
Architect: Rolf Henning-Jensen
Address: Skovsvinget 25, 3480 Fredensborg, Danmark
Facilities
✓ 18 holes course
✓ Driving area
✓ Putting green
✓ Chipping area
✓ Buggy rental
✓ Trolley rental
✓ Rent clubs
✓ Proshop
✓ Café / restaurant / bar
✓ Locker rooms
✓ Shower facilities
The numbers
Tees | Par | Meters | Rating | Slope |
58 | 72 | 5794 | 71.3 | 133 |
52 | 72 | 5180 | 68,1 | 126 |
49 | 72 | 4943 | 66,9 | 123 |
Pros [+]
- God variation i golfbanens layout
- Strålende natur
- Rigt dyreliv
The photo tour
Hul 1
Kort par 4, som vi på dagen faktisk har muligheden for at drive med den gode vind. Vi går derfra med 2 birdies og 1 par.
1. hul på Fredensborg Golfklub (290 meter par 4, hcp index 15)
Hul 5
Flot par 5 hul hvor den middelmådige golfspiller nok må bruge et slag ekstra og gå højre om mosen. Pindplaceringen på dagen var også drilsk ;)
5. hul på Fredensborg Golfklub (480 meter par 5, hcp index 3)
Hul 7
Med 3 drives mellem 180 og 250 meter når vi alle 3 lige over åen. Uden baneguiden kunne vi have været i problemer. Resten af turen op mod greenen i venstre kan vi nyde Utzons berømte Fredensborghuse :)
7. hul på Fredensborg Golfklub (474 meter par 5, hcp index 9)
Hul 9
Sværeste hul på banen. Tilbage mod klubhuset. Endnu en å og baneguiden redder os igen. 3. slaget kort af bunkerne som beskytter indgangen til den hævet green.
9. hul på Fredensborg Golfklub (521 meter par 5, hcp index 1)
Hul 12
Med teestedet gemt helt væk inde i skoven og placeret bag en forholdsvis stor sø, forventes det at du holder hovedet koldt.
12. hul på Fredensborg Golfklub (369 meter par 4, hcp index 4)
Hul 18
Et godt teeslag venstre af søen og derfra er det bare lige mod klubhuset. En god sommerdag vil der sikkert være et stort publikum til at bevidne den sidste bold gå i hul.
18. hul på Fredensborg Golfklub (326 meter par 4, hcp index 16)
About the author...
Golfcourse-review.com
Author: @golfcourse-review.com